top of page

SPØRGSMÅL?
 

Kom med til Danmarks første Craftivism Festival den 29. april – og bliv en del af kampen mod fast-fashion og tøjspild!

Men er der noget information du mangler svar på?

Spørgsmål angående Craftivism Festival?

Spørgsmål angående Craftivism Countdown?

Spørgsmål angående Upcycling Challenge?

Spørgsmål angående Craftivism Festival?

Må man deltage på festivalsdagen hvis ikke man bor i København?

Ja selvfølgelig! Vi ville elske at se en masse festivalsdeltagere i København.

 

Hvem må deltage på festivalen?

ALLE! Ungdomsskoler, efterskoler, højskoler, skoler, universitetsstuderende, arbejdende, undervisere, upcyclere, forældre, børn, unge og alle andre der er interesseret i at være en del af fællesskabet. :)

 

Må man tage sine forældre, venner eller andre med som ikke er tilmeldt?

Ja, det er et åbent event og alle kan deltage. Er man selv tilmeldt, er der naturligvis sørget for et gratis måltid på dagen, men desværre har vores folkekøkken lavet måltidet ud fra hvor mange antal tilmeldte. Der vil dog være mulighed for at købe noget i Kildevæld Kulturcenters café.

 

Er der en aldersbegrænsning for at deltage på festivalsdagen?

Alle aldre er velkomne til at deltage, men vi opfordrer til at tage en ung med under armen.

 

Er der mad/drikkevarer på festivalen?

Ja, men du er også velkommen til at tage en madpakke med selv hvis du ønsker det. Hvis du har tilmeldt dig, er der sørget for et gratis måltid til dig på vores folkekøkken.

 

Skal man deltage i festivalen hele dagen?

Nej, men hvis ikke du vil gå glip af nogle spændende indspark og sjove aktiviteter, vil vi opfordrer jer til at blive gennem hele programmet.

 

Vil i optage noget fra selve festivalsdagen, så man har mulighed for at se hvad der sker i tilfælde af at man ikke har mulighed for at deltage?

Ja! Fra kl. 10-14 vil vi livestreame og her er det muligt for biblioteker og private at se hvad der sker i København, men også hvad der sker på tværs af Danmark.

Craftivism Festival
Spørgsmål angående Craftivism Countdown?

Må jeg afholde en workshop på mit lokale bibliotek?

Ja, men du skal selv aftale det med dit lokale bibliotek. Find en oversigt over de tilmeldte biblioteker her eller skriv til XXX hvis du ønsker at vi hjælper dig med at finde dit lokale bibliotek.

 

Kan jeg holde workshops eller tøjbyttemarkeder andre steder end på biblioteket?

Ja! Men hold os meget gerne opdateret, så vi også kan reklamere for dit event og husk at vej tekstilerne, så vi kan måle hvor mange tekstiler vi sammen redder på tværs af Danmark.

 

Hvordan kan man blive matchet med et bibliotek/hvilke biblioteker er tilmeldt tæt på mig?

Du kan tilmelde dig HER og så vil vi naturligvis sende dig i retningen af dit lokale tilmeldte bibliotek. Du skal dog selv tage kontakt til biblioteket, hvis du ønsker at holde en workshop eller andet. Du kan også se en oversigt over de tilmeldte biblioteker via linket her.

 

Hvilke arrangementer, workshops og andet bliver der holdt på mit lokale bibliotek?

Se en liste over hvad de forskellige biblioteker har arrangeret i løbet af verdensmålsugen her.

Craftvsm Countdown
Spørgsmål til Upcycling Challenge?​

Hvor henter jeg mine tekstiler?

Når du har tilmeldt dig vores upcycling challenge, vil vi sende dig en mail og aftale nærmere ift. afhentning/sending af tekstiler.

Må jeg poste billeder på sociale medier?

JA! Hvis du bruger sociale medier til at poste billeder/videoer af din upcycling proces og din endelige kreation, så brug følgende tags: 

#craftivismfestival #craftivismdk #rewairupcyclingchallenge #craftivismchallenge #bernettenordic #bernette #rødekorsråstof og husk at tagge og følg @rewairdk, @rodekorsgenbrug, @bernettenordic

Hvornår er der deadline for at deltage i Upcycling Challenge?

Der er deadline for at tilmelde sig d. 22 marts. 

Hvem bliver udvalgt til at deltage i modeshowet?

  • Der er ikke et krav om dine sy-skills, da det er en challenge for alle! Vi har fokus på variationer af designs, for at kunne vise hvordan upcycling kan gøres på mange forskellige måder. Det er dog også vigtigt at tøjet komplimenterer hinanden.

  • Vi vil prioritere at udvælge designs, hvor skjorterne er det primære element i designet.

  • Det er vigtigt at det er noget modellen kan have på eller bære i hånden.

  • Kreationen skal være færdig og der må derfor ikke være ting der mangler at bliver færdiggjort fx. Knappenåle der holder tøjet sammen.

  • Husk at vi kigger efter kreative løsninger på alle måder, så længe det er upcyclet - det vil sige at det kan være alt fra et showpiece, til et par helt almindelige bukser eller skjorter der er blevet lavet om til nye skjorter.

Skal jeg tage billeder i upcycling processen?

Ja, du skal tage billeder af skjorterne før og efter det er upcyclet og også gerne af selve processen. Billederne skal du bruge når du sender det til os i forbindelse med at kunne deltage i modeshowet. På den måde kan vi dele dine billeder/videor på festivalsdagen og på vores hjemmeside, så folk kan se processen og blive inspireret til at upcycle ligesom du har gjort!

 

Kan jeg være med hvis jeg ikke bor i København?

Ja, sagtens! Når du tilmelder dig, bliver du bedt om at skrive din adresse.

Vi er i øjeblikket ved at koordinere lokationer for afhentning, så I hver især har mulighed for at afhente tekstilerne lokalt (vi prøver ihvertfald at gøre det så lokalt som muligt) og ellers at sende dem til din adresse.

 

Vær opmærksom på, at du selv står for at levere dit færdige værk til os senest d. 22 april, hvis du vil have det med til modeshow på Craftivism Festival d. 29 april! 

 

Hvor skal mit færdige værk sendes til?

Du kan enten sende dit værk til os med posten, eller aflevere det på vores kontor i Valby. Vi holder løbende kontakten, men skriv meget gerne til os, for at aftale nærmere, hvis ikke du har modtaget noget information om det endnu.

 

Kan jeg deltage i Upcycling Challenge hvis jeg ikke bor i Danmark?

Ja, det kan du! Bare vær opmærksom på, at vi desværre ikke kan betale for fragten, hvis du vil benytte dig af Røde Kors RÅSTOF skjorterne, og også hvis du vil indsende dit færdige værk til modeshow. 

 

Husk, at vi skal modtage værket senest d. 22 april for at det kan nå med.

Må man bruge mere end 1 skjorte til samme design? Må der indgå andre tekstiler eller knapper, lynlås osv.?

Ja. Det vigtige er bare, at skjorten er det centrale omdrejningspunkt i værket, for at vise, hvad en gammel skjorte kan blive til!

 

Må jeg bruge mine egne skjorter?

Ja, det må du gerne! Vi ser selvfølgelig helst, at skjorten trænger til nyt liv da den ellers er for slidt eller defekt til at blive brugt. Men det er helt op til dig, om du vil benytte dig af RØDE KORS Råstof skjorter, eller om du vil bruge din egen skjorte/skjorter.

 

Hvilke skjorter må jeg bruge?

Hvis ikke du gør brug af RØDE KORS Råstof’s kasserede skjorter, opfordrer vi til at bruge skjorter der har fejl fx. huller eller pletter og ikke længere kan ‘sælges’ videre eller haves på. Det ville være en skam, hvis vi fik ødelagt en masse skjorter som stadigvæk havde et langt liv foran sig og som en anden person måske ville kunne have glæde af - tag i stedet denne skjorte med på et tøjbyttemarked. :)

 

Må man selv købe skjorter via. Røde Kors Råstof?

Ja selvfølgelig! I er mere end velkomne til at finde egne skjorter via Røde Kors Råstof (min. køb er dog 10 kg.)

Må man bruge et konstruktions mønster?

Ja! Husk at du også kan finde inspiration under “Upcycling Challenge”.

Hvem ejer de upcyclede kreationer?

Designeren bag det upcyclede produkt ejer produktet.

Må jeg aflevere flere færdige værker?

Du må meget gerne lave et helt outfit til modeshowet, men vi kan desværre ikke have flere end ét outfit fra hver designer.

Hvordan vejer jeg mine tekstiler før og efter?

Vi har lavet en guide til hvordan du nemt vejer de tekstiler du bruger - find den her. Det er et krav, at du vejer før og efter. På den måde kan vi i sidste ende finde ud af hvor mange tekstiler der bliver upcyclet, og hvor meget tøjspild vi sammen har ‘reddet’! 

Indsend informationerne for vægt, mm. via det link vi sender på mail til jer.

Kan jeg vælge farverne på skjorter jeg anvender? 

Hvis du selv afhenter dine skjorter, kan du selv udvælge hvilke skjorter du ønsker at bruge ud fra dem vi har til rådighed. Da skjorterne bliver leveret til os fra RØDE KORS Råstof kan vi ikke kontrollere hvad vi modtager og vi kan derfor ikke love hvilket udvalg der er tilgængeligt. 

Hvis vi sender tekstilerne til dig, vil vi selvfølgelig prøve at vælge skjorterne så godt som vi kan ud fra dine ønsker. Vi er dog kun et lille team (mest drevet af frivillige) og derfor kan vi ikke love at alle dine krav bliver mødt.

Må jeg bruge andre materialer?

Ja, det er selvfølgelig ok at bruge andre materialer som fx. vliseline, tråd, garn, mm. 

 

Det er dog vigtgt at det primære element er skjorterne og at det andet fratrækkes i vægten på din kreation ift. hvad der er blevet 'upcyclet'.

Er der nogen aldersbegrænsning?

Nej - alle er velkomne til at deltage!

Må jeg godt deltage i Upcycling Challenge uden at have min kreation med i jeres modeshow?

Ja, naturligvis! Du kan stadigvæk tilmelde dig, gøre brug af RØDE KORS Råstof skjorter og bidrage til at redde en masse tekstiler med resten af Danmark! 

Det vil dog ikke være muligt at deltage i selve konkurrencen om at vinde præmier, da det vil blive udvalgt på selve dagen (d. 29. april). Du må dog stadigvæk meget gerne tage billeder/videoer af din process, tagge os, mm. Du er fx. også velkommen til at aftale nærmere med dit lokale bibliotek om at holde et modeshow selv eller udstille det på dit lokale bibliotek.

Må man godt lave noget der ikke er tøj, men fx. grydelapper eller bamser?

Ja! Det kan du tro - du kan også finde inspiration til upcycling ideer her.

Må man sælge sine upcyclede kreationer?

Det kan du tro! Vi opfordrer dog i dette tilfælde at alt overskuddet eller en procentdel går til et godt formål.

Upcyling Challenge
Kontakt


Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os på mail: contact.rewair@gmail.com

bottom of page